Hvem er TeamTornqvist...?
Jeg hedder Kristina Tornqvist er indehaver af TeamTornqvist og arbejder professionelt med træning, adfærd og fysisk opbygning af hunde. Jeg har en bred baggrund inden for dyrevelfærd, bl.a. som dyretekniker, hundeinstruktør og med erfaring fra veterinær praksis.
Jeg er specialiseret indenfor træning, der styrker hundens krop og trivsel, herunder smidigheds-, balance- og styrketræning samt genoptræning efter skader.
Min tilgang til området er baseret på rolig, positiv og målrettet træning, hvor samarbejdet mellem hund og ejer er i centrum.

Lidt om min tekniske baggrund
Jeg er bl.a. uddannet forskningslaborant og dyretekniker og har i en årrække arbejdet hos H. Lundbeck og Novo Nordisk.
Her havde jeg blandt andet ansvar for dyrevelfærd samt den daglige pasning og trivsel af forsøgsdyr – herunder hunde.
Det er et område, der kan vække stærke følelser, og det har jeg stor forståelse for.
For mig var det dog en mulighed for at gøre en reel forskel. Jeg lagde stor vægt på at skabe trygge rammer, ro og forudsigelighed for de dyr, jeg arbejdede med, og på at møde hvert enkelt individ med respekt.
Min grundlæggende holdning er, at så længe der er behov for forsøgsdyr, er det afgørende, at de mennesker, der arbejder med dem, har både den faglige viden og den etiske forståelse til at sikre højst mulig trivsel og livskvalitet.
Den erfaring har jeg taget med mig videre i mit arbejde med hunde i dag.
I min SBS-træning (Smidighed, Balance og Styrke) er fokus netop på at styrke hundens krop på en rolig, tryg og respektfuld måde. Træningen tilpasses den enkelte hund og tager udgangspunkt i dens behov, niveau og trivsel – uanset om målet er forebyggelse, opbygning eller genoptræning.
For mig handler det i sidste ende om det samme: at skabe bedre forudsætninger for et sundt, stærkt og godt hundeliv – i tæt samarbejde mellem hund og ejer.
Nogle af mine andre kvalifikationer
Det fulde overblik over kompentenser finder du ved at følge dette link:
https://www.linkedin.com/in/kristina-steinecke-tornqvist-8061313a/
Den opsummerede Hundeinstruktør herunder.
- Mangeårig adfærdserfaring med talrige racer.
- Flere kurser og efteruddannelser på adfærdsområdet, herunder problemadfærd hos unghunde, stress og smerteadfærd og optimering af trivsel hos hund.
- Arbejdet i flere år som fungerende veterinærsygeplejerske med fokus på ”den gode dyrlægeoplevelse”.
- Aktiv StyrkeBalanceSmidigheds-instruktør efter principper af Dyrlæge Charlotte Frigast.
- Har taget ”Fear Free-certificering” for klinikpersonale.
- Afholder foredrag om at forebygge lydangst, og afholder praktiske træninger.
- Underviser i forebyggelse af dyrlægeskræk og miljøtræning på Havdrup dyreklinik.
- DKK-grundinstruktør samt instruktør i hverdagslydighedstræning og familiehundetræning.
- Trick- og færdighedsprøveinstruktør fra Aktivt Hundecenter & Bluewyle K9.
- Har bestået HTM/Færdighedsprøverne med mine egne Malamutter.
- Har sammensat det træningskoncept, der ligger til grund for Dansk Kennel Klubs ”Sirius Workout”.
Gejst

Gejst
Alaskan Malamute
DKCH KLBCH KLBJCH KTH-B KTH-S DKJUCH KTH-G HTMF
Musher's Secret Long Exposure
Andre titler: SISLCS
Race: Alaskan Malamute
Køn:Han
Farve: Zobel/Hvid
Født: 03.05.2017
